Gia Gade


er ud af sigøjnerfamilie; født i Finland, opvokset i Sverige, men uddannet på Det Jydske Musikkonservatorium hos Tutter Givskov og Henrik Sach­senskjold. Herefter videreuddannelse i Wien hos professor Ernst Kovacic samt i Salzburg og Berlin hos koncertmesteren i Berliner Philhar­mo­ni­kerne, Leon Spierer.


  Hun har i over ti år været fastansat i Århus Symfoniorkester, men arbejder i dag udelukkende freelance som sang- og violinsolist sammen med Filip Gade.


  I 1990 blev Gia Gade tildelt Børge Schrøder og Hustru Herta Finnerups Musiklegat på 65.000 kr.


„Henrivende sangerinde“


Morgenavisen Jyllandsposten



„Behersker violinen med stor virtuositet“


Amtsavisen, Randers



„Hendes talent og kunnen gik op i en højere enhed med mulighederne i det fine instrument.


Desuden synger hun med en stemme, der går til hjertet“


Holbæk Amts Venstreblad



Filip Gade


– oldebarn af den verdensberømte komponist Jacob Gade – er uddannet på Det Kgl. danske Musikkonservatorium og Det Jydske Musikkonservatorium hos Jytte Niendorf von Rüden, Lars Holm og Mogens Ellegaard. Herudover videregaående studier hos lederen af folkemusikorkesteret ved Radio-TV Beograd, harmonikavirtuosen Ljubiša Pavkovi´c.


Han har specialiseret sig i folkelig musik bl.a. gennem flere studieophold i Jugoslavien og Makedonien.



„Filip Gade har udviklet harmonikaspillet til et niveau, der har fået musikverdenens øjne op for, at instrumentet kan bruges til mere end sømandssange eller tomt artisteri i tunge transskriptioner af klassisk musik.“


Århus Stiftstidende



„Violin og harmonika er ingen almindelig instrumental besætning. Gia & Filip Gade viste, at det kan gøres med vidunderligt resultat.“


„Sammen udgør de en perfekt duo, der med et forrygende sammenspil skaber stor musik af alt, hvad de sætter på programmet“


Holbæk Amts Venstreblad


Gia og Filip Gade optrådte første gang sammen til en fest på konservatoriet i sommeren 1981; senere spillede de kammermusikalsk sammen i Antonin Dvorak’s „Bagateller“ op. 47. Men først efter Filips hjemkomst fra et langt studieophold i Jugoslavien intensiverede de samarbejdet i 1985 og begyndte for alvor at optræde professionelt sammen.

  Gia & Filip Gade fik deres markante gennembrud som solister i Danmark ved et af Eugen Tajmers præsentationsshows i Falkonercenteret i København i starten af februar 1991. Desværre


kom Gia ganske kort tid derefter (i august 1991) ud for en alvorlig trafikulykke, hvis eftervirkninger gjorde, at Gia i 1992 måtte trække sig tilbage fra sit også meget fysisk krævende job som solospiller i violingruppen i Århus Symfoni Orkester, hvor hun ellers havde været fastansat i over 10 år. Men heldigvis lykkedes det for Gia & Filip Gade at holde sig på banen i en årrække som solister, dels ved i en lang periode at trække kraftige veksler på Gias glimrende sangtalent, dels i kraft af stor afveksling i repertoiret.


  I slutningen af firserne samt starten af halvfemserne optrådte de således i en række tv-udsendelser i Danmark og to gange i „Wesenstund“ på TV-Norge i 1996. Desuden optræden i „Vinterspillene på Lillehammer“ 1997.


  De sidste par år, hvor de også har haft adresse på Skeikampen i Norge har de dog trukket sig meget tilbage fra det pulserende turneliv, og har suppleret deres konservatorieuddannelser med henholdsvis kirkesanger og kirkeorganist uddannelsen fra Vestervig Kirkemusikskole.


  Til gengæld spiller de ofte i Skei Fjellkirke, Gausdal, hvor dronning Margrethe II’s altertavle befinder sig. Således sang Gia Gade postludiet „Fjell-Noreg“ af Sparre Olsen ved indvielsen af fjellkirken den 4. november 2001, og det er ikke den eneste gang, de har spillet til gudstjeneste i kirken, hvor der har været royalt besøg. Lejlighedsvist genoptager de dog koncertvirksomheden også i Danmark. I januar 2002 var de således med stor succes på en nytårskoncertturne med det 70 mand store symfoniske orkester „Lauseniana“.


  Filip Gade har  siden 1. maj 2003 været fastansat som kirkeorganist/kantor i Vestre Gausdal Prestegjeld i Norge.



„Stjal billedet ved de kendtes præsentationsshow“


„Absolut største bifald“


„Bjergtog salen“


Ekstra Bladet



„Professionelt og medrivende“


„Musikalske flottenheimere“


Århus Stiftstidende



„Flot koncertoplevelse med musikalsk bredde“


Herlev Bladet



„Den rene ørenfryd“


„Kunstnerisk plan, hvor man slår ørerne ud og lytter“


Morgenavisen Jyllandsposten



„Gia og Filip Gade gav tilhørerne en stor musikalsk opplevelse i Espedalen på skjærstorsdag“


„Ave Maria var en lise å lytte til i parets gode fremføring“


GLT Gudbrandsdølen Lillehammer Tilskuer



„Pragtfuld aften i Rødbyhavn Kirke“


Lolland-Falsters Folketidende



„Knaldhamrende god nytårskoncert!“


Vejle Amts Folkeblad



„Gia og Filip Gade  og Lauseniana spillede fest og glæde ind i hjertet på over 4.000 tilhørere i Vejle.


Vejle Amts Folkeblad

______________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________

“Granås” Skeisvegen - Skeikampen N-2652 Svingvoll i Norge    Gia@filipgade.dk